
Pædagogisk assistent Som pædagogisk assistent arbejder du med børn, unge og voksne i institutioner, på skoler eller i private hjem.
Uddannelsen varer 2 år og 9½måned, hvis grundforløbet på et halvt år regnes med.
Uddannelsens hovedforløb er en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder.
Du får løn under hele dit hovedforløb fra den kommune, hvor du ansættes som elev. Du kan få merit for grundforløbet og eventuelt også for dele af hovedforløbet. Det kræver, at du fremsender dokumentation i form af lønsedler, eksamensbeviser m.v. Brutto månedslønnen er: Under 18 år: ca. 7.500, - kr. Over 18 år: ca. 9.600, -kr. første år og ca. 10.200, - kr. andet år Voksenelevløn (over 25 år med ét års relevant erhvervserfaring): ca. 18.500, - kr.
Du bliver undervist i grundfag, områdefag og valgfrie specialefag. Du har også mulighed for at følge undervisningen i nogle af skolens valgfag. Du kan læse mere om fagene i den pædagogiske assistentuddannelse i folderen (PDF, 2 sider). Klik her.
På SOSU Uddannelser i Greve har du også mulighed for at komme på et kort praktikophold i udlandet, fx Skotland. På uddannelsen til pædagogisk assistent har vi fokus på anvendelsen af it, bl.a. bruger vi interaktive tavler. Det kræver ingen særlige it-forudsætninger at påbegynde uddannelsen hos os.
Hvornår kan du begynde?
Der er ansøgningsfrist til næste hold 15. september 2010 med forventet uddannelsesstart i februar 2011.
Hent ansøgningsskema som word - klik her.
Hent ansøgningsskema som pdf - klik her.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Du kan få flere oplysninger om uddannelsen hos uddannelsesvejleder Tine Jacobsen tlf. 43 97 23 22 sstkj@sosugreve.dk eller hos uddannelsessekretær Camilla Lykke Petersen tlf. 43 97 23 05. |